Business Unit Director til IT Forum Gruppen

Brænder du for at lede kompetente medarbejdere, der skaber stor værdi hos kunderne? Har du erfaring med at lede og opbygge velfungerende teams og et skarpt blik for at få medarbejderne til at yde deres bedste? Så er det muligvis dig, vi søger!

Vores kunde, IT Forum Gruppen, står over for en spændende vækstfase, hvor de ønsker at styrke deres position inden for Microsoft M365 udvikling, Power Platform og Azure services. Vi leder derfor efter en dynamisk og resultatorienteret Business Unit Director, der med udgangspunkt i en velkørende forretningsenhed i Herning, kan drive udbredelsen af deres løsninger på det danske marked og sikre, at de når deres ambitiøse kommercielle mål.

IT Forum Gruppen leverer en bred vifte af it-løsninger til erhvervslivet og fungerer i vid udstrækning som en outsourcet it-afdeling for mange af deres kunder. extri:co i Herning indgår her som en selvstændig enhed med egen dedikeret udviklingsafdeling, hvorfra en ny udviklingsdivision skal udbygges. 

Som Business Unit Director får du en central rolle i at udvikle og eksekvere strategien for opbygning af udviklingsdivisionen. Du vil være ansvarlig for at:

  • Lede medarbejderne i forretningsområdet (pt. 15 medarbejdere) og sikre deres løbende udvikling.
  • Tiltrækning og ansættelse af nye relevante profiler.
  • Udvikling af leverancemodellen, herunder bl.a. agile tiltag.
  • Skalere organisationen i forretningsenheden i takt med den løbende vækst.
  • Arbejde tæt sammen med salgsteamet og tekniske specialister for at skabe stærke, værdiskabende løsninger.
  • Positionere IT Forum Gruppen og extri:co som en ambitiøs og kompetent leverandør af forretningsløsninger baseret på Microsoft services.

Vi leder efter dig, der:

Har solid erfaring med at lede konsulent/udviklingsteams, gerne inden for tech- og softwareløsninger. Det er en fordel, hvis du kommer med en faglig baggrund inden for Microsofts produktivitetsplatforme (M365 udvikling eller Power Platform), men for den rette profil – ikke et krav. Det er dog et krav, at du har indgående forretningsmæssigt kendskab til Microsoft Power Platform samt M365 og dets potentiale for forretningsudvikling. Herudover værdsætter de deres kommende kollega og leder som værende:

  • Stærk på kommunikative evner og trives i en lederrolle, hvor du skaber værdi ved at være tæt på medarbejderne og forstående for deres forskelligartede behov og ambitioner.
  • En ildsjæl som brænder for at få medarbejderne til at have succes i samspil med resten af organisationen.
  • En person som forstår vigtigheden i struktur, klare formål og procesopbygning som en integreret del af lederrollen.
  • Komfortabel med strategiudvikling og –eksekvering.
  • Entreprenant og hands-on, når det kræves.
  • Flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale.

Du tilbydes:

  • En central rolle i en virksomhed i vækst, hvor du får stor indflydelse på strategien og udviklingen af IT Forum Gruppens udviklingsdivision.
  • Muligheden for at arbejde med nogle af markedets mest innovative løsninger inden for automatisering, dataintegration og app-udvikling.
  • Et stærkt team af engagerede kolleger, der brænder for Microsoft teknologier og ikke mindst for at gøre en forskel for kunderne.
  • En geografisk hybrid rolle med base i Herning men med rejsedage I det meste af DK.
  • Gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt.

____________________________________________________________________________________________________________________________

Om IT Forum Gruppen

IT Forum Gruppen har over 30 års erfaring med it-infrastrukturløsninger til det danske erhvervsliv. På de tre årtier har teknologien ændret sig radikalt, men deres grundlæggende filosofi er den samme: Gode relationer og et nært samarbejde skaber de bedste vilkår for et velfungerende, effektivt og sikkert it-setup. IT Forum Gruppen beskæftiger ca. 140 medarbejdere, som fra afdelingerne i Aarhus, Odense, Ballerup og Herning servicerer. extri:co i Herning indgår her som omdrejningspunktet for den nye udviklingsdivision.

Læs mere om IT Forum Gruppen her: www.itf.dk