.NET Udvikler til FTFa

Recruit IT søger en .Net udvikler til vores kunde FTFa i København.

Motiveres du af at drive udviklingen af nye IT-løsninger? Vil du være med til at sætte dit fodaftryk, hvor de nyeste teknologier bliver udviklet i en a-kasse, der er langt fremme med nye og brugervenlige IT-løsninger for at sikre den bedste service for deres medlemmer? Så er du måske den nye .NET-udvikler i Danmarks bedste a-kasse, FTFa.

Dine arbejdsopgaver:

Du sikrer til hverdag, at dine kollegaer kan udføre deres vigtige arbejde for FTFa’s medlemmer på alle deres platforme. Du får stort ansvar for og frihed til at udvikle og sætte dit præg på de forskellige forretningssystemer og medlemsløsninger. Du har meget indflydelse på at forme løsningerne i hele processen fra analyse og design, hele vejen til udvikling og implementering. Du møder brugerne og ser, hvordan de anvender dine løsninger i en agil proces med hurtig feedback og tilretning.

I teamet er der meget fokus på høj faglighed, højt til loftet, en humoristisk omgangstone, og her får du mulighed for at blive fagligt udfordret. Du bliver en del af et voksende team med 4 dygtige udviklere, og du får ansvar for forankringen af IT i de forskellige projekter, du deltager i på tværs af organisationen. IT-afdelingen løser derudover forskellige opgaver inden for IT-support og drift.

FTFa er desuden med helt forrest i anvendelsen af nyeste teknologier og satser fremadrettet på Machine Learning til udvikling af analyse- og beslutningsstøttesystemer, som du får mulighed for at påvirke og udvikle.

FTFa leder efter dig som har:

  • En lang videregående uddannelse (datalogi eller tilsvarende)
  • Min. 2 års erfaring med Full-Stack udvikling med .NET /C#, MVC og Web API
  • Erfaring med HTML
  • Erfaring med JavaScript / TypeScript

Du motiveres af at møde brugerne for at forstå og løse deres problemstillinger, og du er nysgerrig omkring forskellige digitale udfordringer. Du lykkedes i jobbet, hvis du starter med at fokusere på at forstå og analysere forretningens behov og dernæst løsningerne, og du er ikke bleg for at udfordre dette, hvis det kan være med til at sikre, at kvaliteten af løsningen bliver endnu bedre. Du arbejder selvstændigt og struktureret i en ofte uforudsigelig hverdag. Som person er du systematisk tænkende og vedholdende. Trods travlhed har du overskud til en god humoristisk tone kolleger imellem.

FTFa tilbyder:

Nye lokaler midt i København med parkeringsmulighed og nemt til offentlig transport. Kantineordning med sund og lækker mad, sundhedsforsikring og en god firmapensionsordning mv. Du bliver samtidig en del af en arbejdsplads, der har som erklæret mål at skabe samfundsmæssig værdi. FTFa har stort fokus på trivsel, velvære og spændende arbejdsopgaver. Det er en social arbejdsplads, hvor medarbejderne har lyst til selv at tage initiativ til aktiviteter, både inden for og uden for arbejdstiden, som fx ølbryggerworkshop og brætspilscafe. Der er bar med pool, bordfodbold og dart og IT-afdelingen har sociale middage 3-4 gange om året.

Læs mere om FTFa som arbejdsplads: https://ftfa.dk/job-i-ftfa/ftfa-som-arbejdsplads/

OM FTFa:

FTFa arbejder hver dag for at være medlemmernes direkte vej til et nyt job. De er en partipolitisk neutral a-kasse med 58 medlemsorganisationer og mere end 154.000 medlemmer, som er på en rejse, hvor de bevæger sig fra at være en traditionel a-kasse til at blive Danmarks bedste til at rådgive deres medlemmer om jobsøgning og karriereudvikling og til at formidle job til medlemmerne. FTFA tror nemlig på, at deres medlemmer hellere vil være i arbejde end på dagpenge

Se mere på www.ftfa.dk