Til vores kunde INBO-gulve søger vi en profil, der brænder for at rådgive og servicere på flere niveauer. INBO-gulve, er den centrale funktion, som tilbyder IT rådgivning og service til alle Garant og Entreprenør medlemmer i hele Danmark.
Som konsulent får du derfor ansvar for at rådgive i løsninger hos vores medlemmer, så de får en komplet NAV løsning. Mere konkret indebærer det, at du:
- Hjælper interne kunder med at få fuldt udbytte af NAV/BC, LS Retail samt Contina produkterne
- Tester og implementerer løsninger i tæt samarbejde med eksterne udviklere
- Varetager undervisning og workshops i Navision/BC – både internt og eksternt
- Deltager på hotline i tilspidsede perioder.
- Du få et eget ansvar for at styre opgaverne i mål.
- Du kan have flere bolde i luften og sætter en ære i at få afleveret opgaven til tiden.
Samtidig bliver du del af et dedikeret IT-team på 4 kollegaer, som er stolte af at arbejde med en løsning, der rækker langt ud i fremtiden. Teamet brænder for at hjælpe kunderne/medlemmerne og er altid klar til at hjælpe hinanden. Man anerkender at man er afhængige af hinanden internt, hvilket rækker ind i de øvrige afdelinger og de mange kollegaer på tværs af kædekontoret.
Desuden baser vi arbejdet på gode værdier som; at tale ordentlig til hinanden og samtidigt skal at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Er det dig, vi søger?
- Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har omkring 1-3 års erfaring fra en lignende stilling som NAV-systemkonsulent.
- Det kan være, at du i dag arbejder som konsulent, bogholder eller revisor og på den måde har opnået erfaring med Navision/Business Central.
- Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med NAV eller LS Retail og Contina produkter men ellers lærer vi dig grundigt op i programmet/systemet.
- Du har et godt drive og lyst til at udvikle Inbogulve amba til næste niveau.
- …og så gør det bestemt ikke noget, hvis du har jysk humor.
Om Inbogulve amba
”INBOGULVE AMBA servicerer og ejes af medlemmerne af detailkæden Garant – www.garant.nu og en sammenslutning af erhvervsmedlemmer – www.erhvervsgulve.dk – der omfatter 48 Garantbutikker samt 20 entreprenører. Vi fungerer som kædekontor og hovedarbejdsområderne er sortimentsudvikling, butiksindretning, markedsføring, IT”