Har du en tættere kobling til leadership end management? Og forstår du at motivere og understøtte udvikling af teknisk kompetente medarbejdere? Så er du måske den kandidat vi leder efter for vores kunde BDO IT, i Aarhus.
For vores kunde, BDO IT, søger vi en Director med ansvar for BDOs Business Support, der supporterer og servicerer partnere og kolleger bredt i BDO.
BDO IT tæller i alt cirka 30 gode og kompetente kolleger fordelt mellem Operations, Solutions & PMO, Compliance og Business Support. Heraf er ca.10 kolleger organiseret i Business Support, der dækker alt fra 1st line support til backend server support omkring en bred vifte af komplekse produkter og services i BDO.
Om rollen
Vi leder efter dig, der fra et relationelt udgangspunkt formår at understøtte og videreudvikle et fagligt stærkt fundament i Business Support med en klar rød tråd til den overordnede, formålsbaserede strategi i BDO.
Du tilbydes en attraktiv rolle med væsentlig indflydelse og ansvar. Herunder at indgå en kompetent ledelsesgruppe, som sparrer, videndeler og i fællesskab sætter retningen for en velfungerende og formålsbaseret organisation.
Synlig, nærværende og formålsbaseret ledelse er fundamentet i denne rolle, herunder følgende ansvarsområder og opgaver:
- Opkvalificering og fastholdelse i teamet
- 1:1 personaleledelse, herunder motivation, faglig udvikling og løn
- Understøttelse af en motiverende kultur, herunder stærk holdånd og trivsel
- ITIL baseret struktur og organisering
- Ledelsessparring på tværs af IT
- Procurement
- ITSM system, Shared Services og Serviceportal
Om dig
Den rette kandidat kan, udover at få blod på tanden af ovenstående ansvarsområder, se sig selv langsigtet i en central og vigtig rolle for den samlede forretning i BDO.
Dertil er det væsentligt at du besidder en stærk teknisk baggrund indenfor IT infrastruktur samt relevant erfaring fra ITIL – ITSM baseret på Helpdesk/Ticket system. Således der er forståelse for bl.a. 1st, 2nd, 3rd line support, Incident, procurement, change, problem samt knowledge management disciplinerne.
Herudover kan den ideelle kandidat formentlig sætte flueben ved følgende:
- Ledelseserfaring fra IT branchen
- Ansvarsfuld og proaktiv tilgang til ledelse
- Erfaring med ITIL, herunder discipliner, Knowledge Management og eskalering
- Stærk relationelt og socialt
- Erfaring med IT infrastruktur, herunder support/help desk
- Kommerciel forretningsforståelse
- Kendskab til implementering af ITSM
_____________________________________________________________________
Om BDO
BDO’s internationale netværk tæller mere end 164 lande og mere end 110.000 ansatte på verdensplan. Hos BDO bliver du en del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver. Fælles for BDO er, at alle arbejder hen mod at efterleve strategien ”Mennesker der hjælper mennesker med at opnå deres drømme”. Både dine egne-, kollegernes-, kundernes- og forretningens drømme. BDO har 32 kontorsteder fordelt over hele Danmark og mere end 1.400 medarbejdere, der til sammen udgør et stort fagligt netværk af specialkompetencer.