På vegne af vores kunde, som er en veletableret dansk koncern med mere end 1100 medarbejdere, leder vi efter en erfaren D365FO funktionel konsulent, der kan supportere de finansmoduler vores kunde har taget i brug i D365 Finance & Operations. Du skal ligeledes være med til at understøtte implementering af ny funktionalitet i samarbejde med finansafdelingen.
Du bliver en del af virksomhedens helt nyligt implementerede D365FO udrulning og skal sikre den daglige drift af finansmodulerne. Derudover vil din praktiske erfaring kunne guide, hvor virksomheden bør forbedre og deltage i beskrivelsen af løsninger sammen med brugere, ledelsen i finans, løsningsarkitekter og udviklere.
Stillingen er en fuldtidsstilling til hovedkontoret i Brøndby, og med mulighed for at arbejde hjemme 2 dage om ugen.
De primære opgaver:
- Prototype og konfigurere processer i D365FO efter forretningens krav
- Sikre kontinuerlig optimering af finansprocesserne, samt udbygning af platformen, ved at rådgive forretningen og drive forandringen
- Varetage et tæt samarbejde med de forskellige teams, som er involveret i processen såsom finans, projektledelse, produktion m.fl.
- Samarbejde med løsningsarkitekter og udviklere, og sikre fremdrift omkring leverancer i et agilt setup
- Daglig support (2nd level) til forretningens brug af D365
Forventningerne til dig:
Jobbet kræver både selvstændighed samt evnen til at indgå i et team, hvor du sætter din viden i spil.
- Flere års praktisk erfaring med AX og D365 F&O
- Indgående erfaring med D365 FO finansmoduler
- Dyb indsigt i finansielle processer, data og principper
- Kan analysere forretningsprocesser, afgøre mangler ift. den ønskede tilstand og foreslå løsninger
- Erfaring med at skrive og håndtere krav, samt udføre kvalitetssikrende test
- Erfaring med at drive agil udvikling
- God til at samarbejde med interne stakeholdere
- Kan engelsk i skrift og tale
Mulighederne på sigt:
På sigt vil du få ansvaret for at drive implementeringen af Project Operations modulet i D365FO – vi forventer ikke du er nødvendigvis ekspert i PO, men indstillet på at lære i takt med opgaven. Modulet vil arbejde i tæt symbiose med PowerApps platformen. Du vil få stor hands-on erfaring samt indgå i alle dele af en inkrementel implementering herunder analyse, kravhåndtering, implementering, test, udrulning og drift.
Du bliver en del af en stor digital transformation, som del af et team med ansvar for forretningsapplikationer og arkitektur, der arbejder for at etablere et Operational Backbone på tværs af forretningen, med brug af nye cloud teknologier. Du vil opleve at vores kunde er stedet for folk der er nysgerrigt anlagt, godt kan lide teknologi og gerne vil bidrage til at gøre verden mere bæredygtig og sikker. En god balance mellem arbejde og fritid er en prioritet, og virksomheden søger aktivt at skabe rammerne for at være en engagerende og lærerig arbejdsplads.