Motiveres du af at arbejde med moderne teknologi indenfor infrastruktur? Og har du tilmed set lyset omkring cloud? Så er du måske MB Solutions nye Cloud konsulent.
MB Solutions er en innovativ IT-virksomhed, der er specialiseret i etablering og drift af en effektiv og sikker IT-infrastruktur baseret på Microsoft Azure. De optimerer IT infrastrukturen hos en lang række kunder – alle med en moderne strategi om cloud first.
Om jobbet:
Dit job bliver, i tæt samarbejde med Servicedesk og øvrige specialister i konsulentafdelingen, at sørge for, at MB Solutions’ kunder har en effektiv og sikker IT-infrastruktur.
Du vil komme til at arbejde med de nyeste teknologier, såsom Microsoft 365 applikationer, service og sikkerhed komponeneter samt Microsoft Azure både IaaS-PaaS og SaaS services, samt netværk og sikkerhedsprodukter. Derudover vil du have gode muligheder for at udvikle dine tekniske og menneskelige kompetencer.
Om dig:
Vi søger en konsulent med stærke kompetencer i cloud og ikke mindst god forretningsforståelse, men vigtigst af alt er dit drive og motivation til at udvikle dig.
Herudover har du:
- En relevant uddannelse som Datateknikker, IT supporter eller lignende
- Minimum et par års praktisk erfaring, gerne fra en lidt større organisation
- En god teknisk forståelse og gerne et godt kendskab til Azure, samt solid erfaring med Microsoft Windows platformen og de tilhørende services. Kendskab til Linux er en fordel
- Lyst til at indgå i et stærkt fællesskab, er serviceminded og ansvarsbevidst
Du tilbydes
MB Solutions tilbyder en arbejdsplads med et stærkt sammenhold, uformel tone og frihed under ansvar. Virksomheden tæller ca. 35 kolleger og sætter en ære i kort vej fra tanke til handling og en agil hverdag til gavn for både kolleger og kunder.
De holder til i moderne kontorfaciliteter med god kantineordning, fitness mm.
Du får en udfordrende og afvekslende hverdag med mange muligheder for opkvalificeringer – herunder certificeringer. Du kommer til at arbejde med den nyeste teknologi og en række forskellige løsninger og kunder.
Herudover tilbydes du:
- Stor indflydelse på dit job
- Mulighed for at udvikle dine tekniske og personlige kompetencer, herunder mulighed for nye certificeringer
- Konkurrencedygtig løn og gode arbejdsforhold i moderne omgivelser
- En organisation i vækst med lav medarbejderomsætning
- Et fælles fokus på at levere kvalitet og et godt arbejdsmiljø
__________________________________________________________________________
Om MB Solutions
MB Solutions er langt fra en traditionel hostingvirksomhed. De går forrest omkring ambitiøse cloud-løsninger og de var den første mellemstore hostingvirksomhed i Nordeuropa, der blev optaget i Microsofts Cloud Migration Program.
Det gav en vis genlyd i branchen, at MB Solutions besluttede for at nedlægge deres egne datacentre. Blandt andet blev deres case nævnt på Microsofts store internationale konference, Microsoft Ignite i 2018.