Softwareudviklere til Vitrolife i Aarhus

Har du balancen mellem ”Gør det godt – og hav det godt”? Er du passioneret omkring din kode og elsker du at ping-ponge med dine kompetente kollegaer? Hvis du samtidig tænder på den ultimative mission, er du kommet til rette sted!

Skriv snarest, da vi er på jagt efter udviklere til vores kunde Vitrolife.​

Hos Vitrolife i Viby gør de hver dag en forskel for ufrivilligt barnløse igennem deres revolutionerende produktserie: EmbryoScope™ time-lapse system.

Det er en banebrydende teknologi, der hjælper barnløse med at opfylde drømmen om at blive forældre. Vitrolife oplever stor succes med det og er verdensførende indenfor sit felt. De er i konstant vækst, og i udviklingsafdelingen findes der mange projekter og ideer, der skal realiseres, for at Vitrolife kan blive endnu bedre. ​

Konkret søger vi udviklere til et nyt softwareprodukt, der sammen med resten af produkterne hos Vitrolife skal være med til at konsolidere positionen som verdensførende indenfor deres felt.

Du får 25 dedikerede kolleger i udviklingsafdelingen – software-, mekanik- og elektronik-ingeniører, fysikere, biologer og AI-eksperter.

Ligesom dig har de stor indflydelse på egne opgaver og på afdelingens fremtidige opgaver blandt andet med deltagelse i strukturerede udviklingsprocesser – fra idégenerering og implementering til produktlancering.

Vitrolife bestræber sig på at være fremme i skoene teknologisk og prioriterer at holde det faglige niveau højt.

Dine faglige kvalifikationer

  • Vi søger flere udviklere og vi søger både senior/arkitekt profiler samt profiler som har fået de første par års professionelle erfaring med softwareudvikling – og måske hele vejen fra analyse til produktlancering.
  • Du er først og fremmest et godt match, hvis du har evnerne og motiveres af Vitrolifes mission og værdier. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, det er dine evner og din personlighed til gengæld.
  • Måske har du en baggrund som ingeniør, datalog eller lignende
  • Du har sikkert erfaring med C# og .NET, og med en god forståelse af software design, er det faglige på plads.
  • Du arbejder struktureret, medvirker til at sikre fremdrift og samtidig lægger du en ære i at være stolt over kvaliteten i arbejdet.
  • Hvis du har erfaring med certificerede processer og kan følge en struktureret udviklingsmodel, vil det bringe dig helt frem i feltet.
  • Har du derudover lidt erfaring med integration af hardwareenheder, Blazor eller cloud er det et ekstra plus.

Og vi har selvfølgelig gemt det vigtigste til sidst: Du er en god kollega med ret fantastiske samarbejdsevner, og du vil derfor falde i spænd med resten af virksomhedens dedikerede og engagerede medarbejdere. ​

Hvad kommer du til at opleve hos Vitrolife

Hos Vitrolife vil du komme til at gøre en forskel i menneskers liv fra dag 1 – både for teamet og for de mange barnløse par jorden rundt. Du vil blive tilbudt en konkurrencedygtig lønpakke samt faste rammer og store frihedsgrader. Du vil komme til at arbejde på en international arbejdsplads i en global virksomhed med en uformel atmosfære. En arbejdsplads, hvor det er motiverende, spændende og sjovt at være med en velbesøgt personaleforening, løbeklub, skiklub, fodboldhold, brætspil, bordfodbold, fastmonteret diskokugle, fester, fredagsbarer osv. Desuden elsker Vitrolife konkurrencer mellem de forskellige teams. Eksempelvis bliver der konkurreret i at skære græskarhoveder, lave kagehuse og køre go-kart – bare for at nævne nogle.

Vitrolife er en moderne virksomhed med alt, hvad det indebærer

Vitrolife består af 100 dedikerede medarbejdere, og du kan se frem til at blive en del af en virksomhed, hvor man er der for hinanden og i fællesskab sørger for, at der er rart at være. Vitrolife tilbyder god morgenmad og en lækker kantineordning. Kantinen er samtidig omdrejningspunkt for fællesmøder og et uvurderligt netværk, der binder firmaet sammen. Vitrolife er centralt beliggende med gode transportmuligheder, 2 minutter fra bus og letbane og er tæt på E45 i Viby J. ​

Vitrolife ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende og vi slår til, når vi har fundet den helt rette person til teamet. ​


Om Vitrolife

Vitrolife er en international koncern inden for medicinsk udstyr og genetiske ydelser. Vitrolife udvikler, producerer og markedsfører produkter til fertilitetsbehandling foruden ydelser, der giver kunden adgang til personlig genetisk information, med det formål at forbedre klinisk praksis inden for barnløshed, kvinders sundhed og sjældne sygdomme. Koncernen har hovedkontor i Gøteborg i Sverige og beskæftiger i øjeblikket ca. 1.200 medarbejdere på verdensplan. Koncernens produkter, ydelser og løsninger sælges på over 110 forskellige markeder gennem et netværk af datterselskaber og distributører. Koncernen har bred erfaring inden for fertilitetsområdet og bidrager til videnskabelige undersøgelser på højt niveau. Vitrolife-aktien er noteret på NASDAQ Stockholm.

Se mere på www.vitrolife.com